Nyhed

Se D-A-D på Smukfest fra toppen af et højttalertårn

GAFFAs fotograf kravlede i højderne for at tage nogle anderledes billeder

I aftes lukkede og slukkede Smukfest 2014 med D-A-D på Bøgescenerne – en koncert, som GAFFAs anmelder tildelte fem stjerner under overskriften "Danmarks svar på Disneys Juleshow var den perfekte festivalafslutning".

GAFFAs fotograf Steffen Jørgensen overværede koncerten fra en lidt alternativ position. I sin kamp for at få nogle gode, anderledes billeder kravlede han – med tilladelse fra festivalen – mere end 10 meter op i et højttalertårn for at kunne tage billeder af koncerten og publikum – især sidstnævnte, der var lidt lettere at indfange fra fotografens position end bandet.

Steffen Jørgensen kom op og ned uden problemer, men blev dog stukket af en hveps på toppen af højttalertårnet.


Se alle de flotte billeder her

ANNONCE