Nyhed

Musikere reagerer på Robin Williams' død

Det er ikke kun i Hollywood, at man sørger over skuespillerens pludselige død

Det er ikke kun Hollywood, der er i chok og sorg, efter nyhederne om den folkekære skuespiller og komiker Robin Williams' død blev rapporteret i går. Musikere verden over er grebet til Twitter for at udtrykke deres sympati og dele minder. Det skriver NME. Du kan se de mange tweets her forneden.

Den 63-årige skuespiller begik tilsyneladende selvmord. Den Oscar-vindende stjerne fra "Good Will Hunting" blev fundet død i sit hjem i Californien mandag morgen (11. august).

Dødsårsagen er blevet fastslået til at være "selvmord ved hjælp af kvælning", og man har påbudt "en større undersøgelse må gennemføres, før en endelig vurdering bliver slået fast."


Williams' publicist bekræftede nyheden i en meddelelse: "Robin Williams afgik ved døden her til morgen. Han havde i længere tid sloges med svær depression. Det er et tragisk og pludseligt tab. Familien beder respektfuld om at blive ladt i fred, mens de sørger i denne meget svære tid."

Robin Williams var et elsket ansigt fra biograflærredet, hvor han medvirkede i flere store film såsom "Good Morning Vietnam", "Hook", "Mrs. Doubtfire" og den prisvindende "Good Will Hunting". Foruden sit komiske talent formåede han også at spille dystre roller som i for eksempel seriemorder i Christopher Nolans "Insomnia" og en skummel lurer i "One Hour Photo".

Blandt dem, der har reageret på Williams' død er medlemmer af The Beatles, Nirvana, Red Hot Chili Peppers og Rage Against The Machine såvel popstjerner som Rihanna, Lady Gaga, Taylor Swift og Harry Styles fra One Direction.


Se deres tweets her:

ANNONCE