Nyhed

Se Djämes Brauns nye video - med hjælp fra Poul Thomsen

Dancehallduoen bestående af Kent Kenno Pedersen og Lasse Pilfinger Kramhøft er tilbage – med støtte fra en kendt dyreven

Efter en sommer på tour i det ganske land er dancehall-makkerparret Djämes Braun klar med en ny single. Singlen benævnt "Fugle" er fløjet fra reden og landet på gaden i dag. Singlen er frontløber for den ep, der udkommer senere på efteråret.

I denne omgang har Djämes Braun allieret sig med den folkekære dyreven Poul Thomsen, som især er kendt fra tv-programmet "Dus med dyrene", der gik over skærmen fra 1980-1993. Poul Thomsen speaker i singlens tilhørende musikvideo, som kan ses nederst på siden. 

"Fugle" tager lytteren med på en lyrisk rejse igennem Danmark og går i de forgangne hits fodspor med masser af metaforer og gennemtænkte vendinger.


Mere info om Djämes Braun, med deres egne ord:

Navn: Djämes Braun - "Fugle"

Født: 18.08.2014 (digitalt)


Familie: Dancehall, hiphop & pop

Vingefang: Fra Lolland og bredt ud over Danmark

Træk & Status: 4 guldcertificeringer og 3 platincertificeringer


Yngler i DK: "Duft af Ba-cone", "Traktor", "Nethinde", "Kom og giv mig alle dine penge", "Kvinder og kanoner" og "Farlig Tiger"

Levevis: Bedst på scenen eller i studiet

Habitat: Vådområder med høj musik


Føde: Birdie-birdie-nam-nam

Uddød race: Det skal I ikke regne med!


 

ANNONCE