Nyhed

Mød den danske musikbranche i Aarhus

Promus åbner ved et seminar dørene for spirende musikere, som her kan få feedback og rådgivning om vejen til succes

Produktionscentret Promus i Aarhus inviterer igennem konceptet "Meet the talent" musikbranchen indenfor og hjælper bands og solister med at finde fodfæste på det konkurrenceprægede musikmarked. Promus arbejder altså på at bygge bro mellem aktørerne, og konceptet skaber muligheder for landets nye talenter til at møde en fremtidig arbejdspartner.  

Promus har i de sidste par år kørt en række store speed-meetings-sessions under Spot Festival, hvor danske og internationale branchefolk får netværket og udvekslet musik med hinanden. I år havde de 14 markante musikfolk fra USA, Frankrig, Holland og Danmark, der mødtes med cirka 40 danske og internationale branchefolk under tre intense timer.

I år vil Promus dog prøve sig af med et rent dansk koncept. Personligheder fra den danske musikbranche vil igennem "Meet the talent" møde landets nye musikalske talenter i øre- og øjenhøjde og herigennem blive præsenteret for ny spændende musik, hvilket forhåbentlig vil åbne op for nye givende samarbejdskonstellationer.


De spirende talenter har mulighed for at møde følgende:

Peter Sørensen - Booker & Manager/Beatbox Booking

Nick Foss - A&R/Mermaid Records


Mads Kjærgaard - A&R manager/Sony Music Denmark

Christian Møller - A&R manager/Universal Music Denmark

Kristoffer Rom - Manager/Tambourhinoceros


Mette Zähringer - Iceberg Music Group

Bo Andersen - Booker & Manager/Skandinavian

Christian Møller - Founding partner/Tigerspring


Søren Krogh Thompson - General Manager/Playground Music Denmark

Stefan Facius - Booker & Manager/Heartbeat Music (til venstre på foto – de to øvrige er hans Heartbeat-kolleger Thomas Bredahl og Tarek August Nielsen).

Mødet mellem unge og håbefulde musikere og de mere velbevandrede coaches finder sted i Promusbygningen på Vester Allé 15 i Aarhus, onsdag den 3. september fra kl. 16-19. For at deltage skal man sende en ansøgning med et par linjer om ens band og projekt. Ansøgningsfristen er fredag den 22. august, altså ganske snart.  


Få mere info om arrangementet og betingelserne for at ansøge her

ANNONCE