Nyhed
07.11.2001
11:10

Når Nobels Fredspris bliver uddelt i Oslo den 11. december, bliver musikken ikke leveret af et helt tilfældigt partyband. Superstjerner som Paul McCartney, Wyclef Jean, Nathalie Imbruglia, Youssou N’Dour, operasangeren Russell Watson og de lokale 80’er-helte A-Ha vil optræde, mens Destiny’s Child deltager med et videoindslag.
Årets fredspris bliver delt mellem De Forenede Nationer og organisationens generalsekretær Kofi Annan.
I år fejrer fredsprisen samtidig 100-års jubilæum, og værterne kommer til at blive lige så glamourøse som musikleverandørerne. Det bliver nemlig skuespillerne Meryl Streep og Liam Neeson.