x

Dub og reggae på Rust i aften

Dub og reggae på Rust i aften

(Foto: Jasper Carlberg)

Dub-duoen B&B International gæster fredag den 22. december Rust sammen med sangerinden Wendy Wonder, der er flittig gæst hos diverse københavnske sound systems og den feminine stemme på Alex-hittet ”Lever For Dig”.

B&B International og Wendy Wonder udgiver ligeledes ep'en "Not Touching the Ground" den 26. februar på Murena Records/Playground, der også tæller acts som F.U.K.T, Vincent Van Go Go, Slow Train Soul, Junkyard Productions, Varano m.fl.

Med på scenen i aften er – ud over Wendy Wonder – trommeslageren Anders Meinhardt (F.U.K.T), guitaristen Asger Kjær og tangent- og melodicaspilleren Daniel Sarstedt. Koncerten starter kl. 01.

B&B International udgav i 2004 debutalbummet ”Hobbylab” og duoen har også en række 12’’ere på bagen. B&B International medvirker også på en række compilations – senest i et Trentemøller versus Bud remix på designer-kompilationen ”Malene Birger Vol 1”.

I aften kl. 01.00 på Rust, Guldbergsgade 8, 2200 Kbh N.

Se mere om bandet HER


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA