Nyhed

Se Christian Hjelm fremføre ny sang live – og læs stort interview

I morgen udgiver sangeren og sangskriveren sit andet soloalbum. Få en smagsprøve her.

Mandag den 25. august udgiver Christian Hjelm sit andet soloalbum, "Vaskeægte". Over de næste fire dage vil vi, eksklusivt her på GAFFA, hver dag præsentere en live-session-video med en sang fra albummet. Vi fortsætter med "Vilde Øjne".

Christian Hjelm indledte karrieren som sanger og guitarist i for tiden pauseholdende Figurines, der udgav fire roste album fra 2003-2010. I 2012 udsendte han sit første soloalbum "Før Vi Blev Lette", som også var hans første udspil med danske tekster. Albummet fik fornemme anmeldelser, blandt andet fem stjerner af GAFFAs Christian Erin-Madsen under overskriften: "Christian Hjelms solodebut pakker godbidder fra dansk sangskat i rygsækken og får omgivelserne til at lette".

Læs et stort interview med Christian Hjelm – om blandt andet den hæsblæsende fortid med Figurines – i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE