Ankerstjerne får hjælp af Shaka Loveless

Ankerstjerne får hjælp af Shaka Loveless

Det er efterhånden tre år siden, at vi sidst hørte fra Ankerstjerne. Det er dog ikke ensbetydende med, at han har hvilet på laurbærbladene. Han har haft travlt med at skrive sange for andre - blandt andet hits som "Din For Evigt", "Kalder Mig Hjem" og "Karma" med Burhan G og med Rasmus Seebach hits som "Olivia" og "Øde Ø". Nu er han klar med en ny single, "Lille Hjerte", fra hans kommende soloalbum "For Os". Du kan høre en snippet af singlen, som udkommer på mandag, her forneden.

På "Lille Hjerte" får Ankerstjerne hjælp af den musikalske kollega Shaka Loveless. Sangen tager udgangspunkt i virkelige hændelser.

"Jeg kan ikke finde ud af at skrive en sang, som ikke er baseret på virkelige hændelser! Lille hjerte handler om en af mine gode venner, der i en tidlig alder fik at vide, at han skulle være far. Så det er faktisk hans historie bare tilsat mine egne refleksioner over netop dét emne. Sangen handler dybest set om at bryde en negativ spiral og være modig nok til at turde tage ansvar for et nyt liv," fortæller Ankerstjerne. 

Ligesom på sin debut, der med hits som "Tag hvad du vil", "Nattog" samt "1000 År" solgte guld, producerer Ankerstjerne det kommende album i tæt samarbejde med Burhan G, som også er feature på et enkelt af numrene. Albummet modtog tre stjerner af GAFFAs anmelder Signe Bønsvig Wehding, som da også konkluderede: "Netop det dokumentariske udtryk er blevet den bærende idé hos Ankerstjerne."

Hør den første snippet af "Lille Hjerte" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA