Nyhed

Miley Cyrus’ hjemløse Helt efterlyst af politiet

Den 22 årige Jesse Helt, som til MTV Video Music Awards slog et slag for unge hjemløse mennesker i USA, er i politiets søgelys

Takketalen for MTV's "Video Of The Year" er gået viralt og har eroderet de sociale medier som en tsunamibølge. Miley Cyrus har efterfølgende fået stor ros for sit initiativ om at lade den hjemløse dreng Jesse Helt holde hendes takketale.

Jesse Helt, som i en dansk optik havde det perfekte efternavn til opgaven, har på trods af heltegerningen en broget fortid. Det viser sig, at politiet i Oregon har udstedt en arrestordre på den unge hjemløse mand. Han har forbrudt sig imod retningslinjerne for sin prøveløsladelse, som stammer fra tidligere lovbrud og inkluderer ulovlig indtrængen og opførsel. I 2010 blev MTV-helten også anklaget for indbrud, da han forsøgte at bryde ind i en lejlighed.

Ifølge nye dokumenter fra retten i Oregon, har Jesse Helt forbrudt sig mod prøveløsladelse i flere omgange efter at droppe en narkotika-test og glemme at fortælle sin tilsynsværge om sin færden. Han har desuden forbrudt sig imod sit udgangsforbud og har ikke gennemført hans samfundstjeneste.


Jesse Helts fortid ændrer dog ikke det ædle budskab, som han fremførte til MTV Video Music Awards, men den dertilhørende opmærksomhed har altså nu hjulpet politiet i deres søgen efter den aspirerende model. Den 22-årige knægt forlod hjemmet og boede på gaden og forfulgte herfra drømmen om at blive model. Måske den positive og nu negative opmærksomhed kan hjælpe ham til at opnå hans drøm. Lige nu ser det dog ud til at den nærmeste fremtid ikke skal tilbringes i modelverdenen, men i knap så ekstravagante omgivelser med en udsigt af beton.

Læs mere om Jesse Helts takketale og se den her. 

 


ANNONCE