Nyhed

Smukfest undskylder for at trække stikket på MØ

Den 6. august optrådte MØ på årets Smukfest og fik stærkt besked på, at hun ikke måtte crowdsurfe. Nu underskylder formanden bag festivalen.

Handlingen crowdsurfing eller stagediving, som foregår ved at glide ud blandt publikum, har skabt stor debat. Det er nemlig forbudt både for kunstneren og publikum på Danmarks Smukkeste Festival. MØs koncert blev stoppet under de grønne bøgetræer, da arrangørerne bag troede hun gjorde tilløb til at crowdsurfe. Men nu erkender festivalformanden, at det var en fejl.

Formanden Claus Visby sendte i går en mail til MØ med en undskyldning for afbrydelsen. Han gav begrundelsen, at vagterne ikke var godt nok instrueret, og der var derfor tale om en misforståelse. Det skriver MetroXpress i dag. 

GAFFA bragte nyheden dagen efter MØs koncert. Her udtalte Poul Martin Bonde, talsmand for Smukfest:


"Reglen om at man ikke må crowdsurfe findes næsten alle steder efterhånden, da man vurderer, at det er for farligt."

Også rockbandet Reptile Youth blev stoppet i festlighederne under deres koncert, som foregik dagen efter MØs optræden. Her var det forsangeren Mads Damsgaard, som var på spil og ville stagedive.

De to kunstnere er kendte for at crowdsurfe, og derfor kan publikum nemt blive skuffet, når de har fået forbud mod at gøre det. Poul Martin Bonde forklarer, at forbuddet fandt sted i forbindelse med en ulykke i 1990'erne, hvor en ung man kom alvorligt til skade. 


Der ligger et stort ansvar hos arrangører, som – må man formode – ønsker, at publikum får den bedste oplevelse. Om det er med eller uden crowdsurfing er der blandede holdninger til. Dog er det tilladt på nogle festivaler eksempelvis Danmarks Grimmeste Festival. Så vil du have mulighed for at opleve det, er det et sted at starte. Men så er det på eget ansvar. 

Selvom sangerinden MØ ikke må stagedive, har hun heldigvis andre musikalske talenter og giver et vildt sceneshow. Du kan se stemningsbilleder fra koncerten på Smukfest i GAFFAs galleri, eller høre hende i musikvideoen med "Walk This Way" her:


ANNONCE