x

Emmelie de Forest viser nye sider

Emmelie de Forest viser nye sider

Hvis du havde forventet at se naturpigen Emmelie de Forest iført en hvid kjole og med bare fødder, så vil du formentligt blive skuffet eller nærmere sagt, overrasket. Specielt de mandlige fans vil nok blive positivt overrasket, når de ser den 21-årige sangerinde smide tøjet i sin nye musikvideo. 

Hun viser sine nydelige talenter frem i musikvideoen "Drunk Tonight", som er skrevet sammen med sangskriverne bag Miley Cyrus' "Wrecking Ball". Det forklarer nok det seksuelle udtryk, som Emmelie de Forest nu også benytter sig af.

Selvom sangerinden er let påklædt, og titlen indikerer, at hun synger om druk og fester, er der dog et budskab med teksten. Det omhandler et brudt forhold:

"Nummeret handler om en oplevelse, jeg selv har haft for et par år siden. En eks-kæreste, der ringer mig op og siger, at han savner mig og vil have mig tilbage. Men i virkeligheden er han bare fuld og leger med mine følelser." 

Det fortæller Emmelie De Forest til Ekstra Bladet. Endvidere tror sangerinden, at mange vil kunne identificere sig med den uheldige oplevelse, hun havde med eks-kæresten.

Musikvideoen udkom i mandags, og hendes genkendelige læspen vil stadig kunne høres, mens den bare hud vises:

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA