x

Train overrasker med vildt lineup i aften

Train overrasker med vildt lineup i aften

I løbet af ugen er teltene blevet rejst og spillestederne gjort klar til den årlige festuge, som Thomas Helmig for alvor skyder i gang i aften i Mindeparken.

Regnen rasler i skrivende stund ned på vinduerne, men vejrudsigten giver håb om tørvejr senere på dagen. I tilfælde af, at de højere magter ikke velsigner startskuddet på Aarhus Festuge med solstråler, byder Train indenfor til en hed koncert i aften.

De har netop offentliggjort på deres Facebookside, at de åbner dørene for en fest, der får alle til at glemme alt om blæst og regn. Black Panda og DJ Static arrangerer koncerten og har inviteret følgende artister til festugens største fest: Johnson, Jokeren, Karl William, Emil Stabil, Eloq, DJ Static, Bang Bang og Familia Loca.

Hvis ovenstående af den ene eller anden grund ikke skulle være nok, skriver arrangørerne, at de også har en overraskelse eller to i ærmet, som endnu ikke er blevet offentliggjort. Train proklamerer, at de vil vise, at festugen er mere end Jazz, fadbamser og gøgl på strøget.

Højtalerne bliver straffet, og dansegulvet går amok klokken 23.00 i aften på Train i Aarhus. Du kan læse mere her. 

Festen skulle oprindeligt have fundet sted på Galleri Grisk, men grundet dårlig vejrudsigt lørdag og den enorme tilmelding til arrangementet har arrangørerne været nødsaget til at skifte location. Terrassen på Galleri Grisk måtte ikke overdækkes for myndighederne, og derfor blev beslutningen om at flytte festen besluttet. Koncerten foregår nu indendørs, og frygten for regn er blevet elimineret.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA