x

Disney går til angreb på Deadmau5

Disney går til angreb på Deadmau5

Disney-koncernen beskylder nu den canadiske elektronikamusiker og dj Deadmau5 (billedet), som optræder med et musehovedkostume, for at plagiere den kendte tegneseriefigur Mickey Mouse, skriver TMZ.com. Deadmau5 synes dog, at det er lidt sent, Disney kommer med den opdagelse.

"Deadmau5 har brugt beklædningen som sit varemærke i mere end ti år og er registeret i 30 lande herunder Japan, Tyskland, Italien og Storbritannien," siger Deadmau5s advokat Dina LaPolt til TMZ.com. Nu har Deadmau5 forsøgt at få registreret sit hoved i USA, og det er i den anlending, af Disney har gjort indsigelser.

Deadmau5, som er kendt for at spille elektronisk dance-musik, giver ikke så let op over for Disney. Han udtaler i en kort kommentar, at han er klar til at kæmpe for sine rettigheder.

Ud over at optræde med et musehoved, er Deadmau5 også kendt for sin musik og spillede tidligere på ugen under iTunes-festivalen i London. Om hans musik også kan forveksles med Disney-musik, er nok mere uklart. Prøv selv at høre med: 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA