Nyhed

Leonard Cohen-film i Grand Teatret

"I'm Your Man" introduceres af Klaus Lynggaard, og The Raveonettes spiller efterfølgende Cohen-sange

Der er 10. januar mulighed for at se filmen "Leonard Cohen: I'm Your Man" i Grand Teatret i København.

Filmen er instrueret af Lian Lunson og tager udgangspunkt i et hyldestshow med titlen "Came So Far For Beauty", der blev afviklet i The Sydney Opera House i januar 2005. I filmen blander instruktøren intime interviews med koncertoptagelser med navne som Rufus og Martha Wainwright, Nick Cave, Jarvis Cocker og U2.

Fremvisningen af filmen vil blive indledt af forfatter, journalist og Cohen-fan Klaus Lynggaard, der vil introducere filmen.


Efterfølgende vil Sharin Foo og Sune Wagner fra The Raveonettes gæste Grand Teatret og spille et mindre udvalg af Cohens numre i Grand Teatrets Cafe.

"Leonard Cohen: I'm Your Man" vises i Grand Teatret 10. januar klokken 21:00.

ANNONCE