Nyhed

Paul Simon og Sting gæster nabolandene

Nu har du eksklusiv mulighed for at opleve Every Breath You Take og The Boxer på én og samme scene

De to legender Paul Simon og Sting har valgt at slå pjalterne sammen, når de i starten af 2015 tager på deres On Stage Together-turné. De indtager scenen i Berlin 16. marts, i Oslo den 19. marts og i Stockholm den efterfølgende dag, men desværre ikke Danmark. Så måske skulle det være dette års helt store julegaveønske? Paul Simon og Sting optrådte for første gang sammen til en velgørenhedskoncert i år 2013. Det udviklede sig efterfølgende til en turné i USA tidligere i år, hvor de to solister blev til en duo.

Nu er det Europas tur til at opleve de to stjerner udfolde sig på scenen sammen. De vil spille deres største hits, lige fra Simon & Garfunkel og The Police og til deres egne hitsingler. Du vil nok huske "You Can Call Me Al" med Paul Simon og "Englishman In New York" med Sting, som du nu kan opleve live.

Billetsalget for de oven stående koncerter starter den 19. september. Du kan købe billetterne her og få et overblik over, hvilke lande de ellers spiller i. 


Vil du høre, hvordan det er at være "Englishman In New York", kan du starte mandagen ud med at se musikvideoen nedenfor, mens du venter spændt på, at turnéen starter næste år: 

 

 

ANNONCE