Nyhed

Her er fire nominerede til MTV's Best Danish Act – vælg den femte

MTV har i dag offentliggjort navnene på fire af de nominerede artister

MTV' EMA-show, som hvert år løber af stablen, har nu de nominerede kunstnere klar. Der er tale om fire danske navne, hvoraf den ene må siges at være en overraskelse. En positiv en af slagsen. De fire nominerede er Burhan G, Medina, Christopher og overraskelsen, debutanterne i L.I.G.A. Udover sidstnævnte overraskelse har MTV endnu en overraskelse i ærmet til dette års EMA-show. For første gang nogensinde lægger MTV ansvaret for én af nomineringerne i hænderne på seerne. Seerne får muligheden for at bestemme, hvem den femte danske artist i kategorien skal være. Dette skete igennem de sociale medier.

Fans kan stemme ved at tweete på følgende wildcard-artister:

Julias Moon (#NominateJuliasMoon)


MØ (#NominateMØ)

TopGunn (#NominateTopgunn)

S!vas (#NominateSivas)


L.O.C. (#NominateLOC)

Nik & Jay (#NominateNik&Jay)

Der kan stemmes på ovenstående artister via hashtag indtil den 14.september, hvorefter den femte nominerede til Best Danish Act bliver offentliggjort.


Alle EMA-nominerede artister bliver offentliggjort den 16. september, hvor afstemningen i de forskellige kategorier begynder.

Det store prisuddelingsshow fandt for første gang sted i 1994 i Berlin, og blev i 2006 afholdt i København med selveste Justin Timberlake som vært. Sidste år løb Jimilian (billedet) med hæderen som Best Danish Act. Han blev dermed en del af en fornem liste af danske vindere, hvor kunstnere som Mew, Outlandish, Nephew, Suspekt, Rasmus Seebach og Medina tidligere har hevet trofæet med hjem. Medina er dog den danske artist, der har stået øverst på skamlen flest gange. Hun fik overrakt prisen i både 2009, 2011 og 2012. 

MTV's EMA-show 2014 bliver vist live fra The Hydro i Glasgow søndag den 9. november klokken 21.00.


Hør sidste års vinder Jimilian med nummeret "Elsker" herunder: 

ANNONCE