Nyhed

Eminem sagsøger stort politisk parti

Den hurtigspyttende amerikanske rapper er ikke helt tilfreds med en politisk valgkampagne, som benytter en af hans sange

Eminem engagerer sig i øjeblikket politisk, men dog ikke med et politisk budskab. Den prisvindende og hæderkronede rapper har nemlig sagsøgt nationalistpartiet i New Zealand. Nærmere forklaret er det partiets premierminister, Eminem går i haserne på.

Ifølge The Guardian har premierministeren John Key brugt Eminems kæmpe hit "Lose Yourself" i en genvalgskampagne uden rapperens samtykke. Du kan se en bid af kampagnevideoen nederst på siden. 

"Det er både skuffende og desværre ironisk, at det nationalistiske parti, som er ansvarlige for at kæmpe for musikeres rettigheder i New Zealand efter introduktionen af tre-forsøgs copyrightordningen, selv har så lidt respekt for copyright-reglerne", udtaler Joel Martin, der varetager Eminems sangskriverrettigheder, til The Guardian.


Copyrightordningen, som på engelsk hedder "Three Strikes" eller "Graduated Response", er en lov, som forsøger at reducere ulovlig fildeling på internettet efter princippet "tre forsøg, og fælden klapper".

Partiet, der i skrivende stund er i "8 Mile"-hovedrolleindehaverens søgelys, undskylder sig med, at netop "Lose Yourself" er blevet brugt i mange andre organisationer, uden der er opstået brok og problemer. Det fremgår ikke, hvor mange penge søgsmålet indebærer, men Eminem virker ingenlunde tilfreds. John Key og nationalistpartiet må have samme følelse, som da Eminem står på scenen i "8 Mile" og "choker", altså bliver mundlam.  

Du kan selv vurdere, om Eminem har hold i sin utilfredshed i valgkampagnevideoen herunder: 

ANNONCE