x

Kansas City ligger i Odense

Kansas City ligger i Odense

Odense Rytme Center skifter 18. januar navn, når den gamle konfektionsfabrik Kwintet Kansas åbner dørene som et nyt musikhus, der har fået navnet Kansas City.

Den nye bygning indeholder 40 øvelokaler, kontorfaciliteter og et mindre spillested, og bliver på den måde et samlingspunkt for byens musikere.

Man har desuden samlet en række af byens musikforeninger i Kansas City, hvilket betyder, at Odense Øvelokaleforening, Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere, DMF's Odense-afdeling og så musikforretningen Music No. 1 er også flyttet til Kansas City.

Åbningen af de nye lokaler fejres torsdag 18. januar med en reception klokken 12, og koncerter om aftenen med Ström, Fuzzphase og Japanese Girlfriend.

Festlighederne fortsætter fredag med koncerter med Cinnober, Wrong Side of Vegas og Minor Flaw, og så rundes det hele af samme aften med en koncert med The Kissaway Trail.

Kansas City


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA