x

Kom tæt på Slipknots nye, uhyggelige masker

Kom tæt på Slipknots nye, uhyggelige masker

Metalbandet Slipknot frigiver deres kommende og femte studiealbum ".5: The Gray Chapter" den 21. oktober efter en albumpause på seks år og det første, siden bassisten Paul Gray blev fundet død på en hotelværelse i Iwoa, da han ved et uheld havde overmedicineret sig selv med smertestillende medicin. Han blev kun 38 år.

Nu har bandet fået en ny bassist samt en ny trommeslager, men navnene for dem vil forblive bag lukkede døre indtil videre. Præsentationen af det nye band vil finde sted den 24.-26. oktober, hvor Slipknot optræder til deres egen tre-dags festival kaldet Knotfest i Californien.

Albumtitlen refererer til bassist Paul Gray, der døde i 2010 af en overdosis, og også mere overført har Slipknot haft en grå periode i den senere tid i forbindelse med, at deres trommeslager Joey Jordison sidste år forlod bandet grundet personlige anliggender.

Sidste fredag, den 12. september, offentliggjorde bandet musikvideoen til deres nye single "The Devil in I", hvor de nye masker blev vist. Du kan se den her, men det er ikke for sarte sjæle.

Bandet blev dannet i 1995 i Des Moines, Iowa, optræder altid med masker og i uniform og har i forbindelse med hver pladeudgivelse lanceret en ny maske. Gruppens medlemmer præsenterer sig selv med et tal, men deres rigtige navne er dog kendt.

Du kan se de enkelte masker her – de er blevet premieret på sitet Buzzfeed: 

# 0, Sid Wilson, dj:

#3, Chris Fehn, percussion:

 #4, Jim Root, guitar: 

#5, Craig Jones, sampling:

# 6, M. Shawn Crahan, percussion:

#7, Mick Thomson, guitar:  

#8, Corey Taylor, sang:  

 

Og de nye, endnu hemmelige medlemmer, der skal erstatte #1 og #2, Joey Jordison og Paul Grey:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA