x

Stjerneproducer udgiver coverplade

Stjerneproducer udgiver coverplade

Den engelske producer Mark Ronson stod bag Nikki Costas debutalbum og har siden da produceret for navne som Christina Aguilera og Lily Allen.

I 2003 udsendte han albummet "Here Comes the Fuzz", der var spækket med gæsteoptrædener fra folk som Mos Def, Nate Dogg og Ghostface Killah, og nu er han klar med en toer.

Denne gang er der også masser af stjerner med på pladen, men ifølge Ronson handler det mere om sangene end stjernerne.

"På "Versions" har jeg taget sange, jeg elsker, og lavet dem om til Motown/Stax-70'er-agtige versioner. Jeg bevarer den yderste respekt og påskønnelse for de originale versioner af de sange, jeg har brugt".

Ronson har taget 12 sange og genindspillet dem som eksempelvis The Smiths' "Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before", der går over i "You Just Keep Me Hangin' On", der var et hit for både The Supremes og Kim Wilde.

På pladen finder man også versioner af Kaiser Chiefs' "Oh My God" (med gæstevokaler fra Lily Allen), Coldplays "God Put A Smile Upon Your Face", Britney Spears' "Toxic" (hvorpå der figurerer et ODB-sample) og Ryan Adams' "Amy".

Derudover medvirker Robbie Williams også på et track på pladen, der udsendes 16. april.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA