Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Fransk house, gratis øl ved havnevandet eller dans til den lyse morgen? Find vej til de bedste dansegulve her.

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!


Fransk house i Store Vega
Du kan forvente fransk house og disco fra de sidste fire årtier, når Store Vega indtages fredag af Dimitri from Paris, der har solgt mere end 1 million plader med remixes for navne som Björk, James Brown og New Order. Kenneth Bager og Peter Visti varmer op. Det koster 275 kr. plus gebyr - billetter på Vega.

Hvad: Dimitri from Paris
Hvor: Store Vega, Enghavevej 40, Kbh. V
Hvirnår: Fredag fra kl. 20
Hvordan: Facebook-link


Danse natten lang
Hm, der er lidt sydeuropæisk tema på dansegulvene i København denne uge? Også på KB18 er der visit fra Frankrig fredag: Jaia (progressive trance) spiller live (tjek soundcloud her) , suppleret af Pr0fane, Alexander Descroix, One Man Orchestra plus Emilo & Esteban. Stedet at være, hvis du vil danse til den lyse morgen.

Hvad: Jaia live
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V
Hvornår: Fredag kl. 23.55-08
Hvordan: Facebook-link


Roskildefølelsen i kuplen
Udgivelsen af avisen Roskilde Feeling, som handler om alt det, Roskilde Festivalen også fokuserer på ud over musik (såsom bæredygtighed, graffiti og kunst), fejres med gratis fest lørdag i og ved den kuppelformede Dome of Visions ved Den Sorte Diamant. Der er bands fra kl. 18 – heriblandt Yung, Martin Ryum, De Underjordiske og Iceage (billedet). Gratis øl mellem 18 og 19. Sidste koncert starter kl. 00.

Hvad: Roskilde Feeling-release
Hvor: Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads
Hvornår: Lørdag fra kl. 18
Hvordan: Facebook-link

10 gange 3 på stribe
Lørdag holder pladeselskabet Tic Tac Toe 10-års fødselsdag på Boxen. Spanske Oscar Mulero er æresgæsten bag pulten, suplleret af labelboss Patrick Bateman plus Henrik Krog og Kasper Melchior på mainfloor. Blagger, Denis Horvat og Leman og Dieckmann sørger for festen på Red Box, mens Bongo og Pusk styrer White Box. Tre på stribe og festlig forsamling indeed.

Hvad: 10 years of Tic Tac Toe
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K
Hvornår: Lørdag fra kl. 21
Hvordan: Facebook-link


Kærlighedsgeneratoren kører videre
Det er et år siden, den elektroniske kærlighedsgenerator blev tændt for første gang med fest på Christiania, og det fejres selvfølgelig med mere fest: Lørdag tændes der op igen med akustisk koncert fra kl. 20 – og så dans og hygge hele natten med tretrinstangotakter i det elektroniske med det faste kærlighedsteam Mäuse Gerät, Cousin Bendix og Al Lindrum bag pulten.

Hvad: Elektronisk Kærligheds Generator – Tre til Tango
Hvor: Christianias Børneteater
Hvornår: Lørdag 27. september kl. 23-04.30
Hvordan: Facebook-link





ANNONCE