x

The Broken Beats på Danmarksturné

The Broken Beats på Danmarksturné

Året 2007 er startet særdeles fint for The Broken Beats. Ikke alene er bandet nomineret til to steppeulvepriser, men bandet er i øjeblikket i Holland for at optræde på EuroSonic-branchefestivalen og er senere på måneden booket til søster-arrangementet MIDEM i Cannes.

Ind i mellem de to koncerter skal bandet spille klubkoncerter i Holland, Tyskland og Belgien. Men der sker også noget på de hjemlige breddegrader. Kim Munk og vennerne varmer op for Nephew ved flere lejligheder, inden de til marts drager på egen turne rundt i landet.

GAFFA.dk har en delegation til EuroSonic, der rapporterer hjem med blandt andet seneste nyt om The Broken Beats og de fire andre danske navne på festivalen, Oh No Ono, Dúné, The Psyke Project og Alice Rose.

The Broken Beats DK tour 2007
15/03/07: Viften, Rødovre
16/03/07: VoxHall, Århus
17/03/07: Paletten, Viborg
23/03/07: Bruunske Pakhus, Fredericia
24/03/07: Von Hatten, Randers
30/03/07: Studenterhuset, Aalborg
31/03/07: Kulisselageret, Horsens
05/04/07: Gimle, Roskilde
06/04/07: Stars, Vordingborg
07/04/07: Lille Vega, København
12/04/07: Tobakken, Esbjerg
13/04/07: Godset, Kolding
14/04/07: Rampelys, Silkeborg

Læs mere på MySpace

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA