Tysklands største og vigtigste musikbranche-festival løb i weekenden af stablen i Hamborgs berømte og berygtede Skt. Pauli-kvarter. GAFFA var med.
Fredagen på Tysklands store årlige musikbranchefestival starter for mit vedkommende med en overdådig brunch på Café Fees sammen med repræsentanter for festivalen, Hamburg Marketing og en blandet flok af musik og kulturjournalister fra Europa og USA. Vejret er fantastisk med 25 grader og masser af sol, og herfra går turen over mod det hæderkronede tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, som har inviteret indefor på en guidet tur i et funklende nyt mediehus placeret midt i Hamborgs smukke Hafen-City kvarter direkte ud til Elben.
Tyskland er på mange måder stadig et analogt land forstået på den måde, at der stadig bliver solgt rigtig mange aviser og magasiner på print, ligesom cd'er står for over 70 procent af musiksalget. Derfor er der endnu ikke så stor krise i medie- og musikbranchen i Tyskland som i for eksempel Danmark, hvor den digitale tidsalder er slået kraftigt igennem. Der Spigel klarer sig da også rigtig flot med et ugentligt salg på over en million af det trykte magasin. Samtidig er magasinets on-line site også en stor succes med mere end ti millioner daglige brugere og en god forretning med nogle meget indbringende banner-reklamer. Noget mere opløftende end den danske avis- og magasinbranche, som styrtbløder i disse år.
Fuldfed soul på bådsdækket
Dagen fortsætter med en solrig havnerundfart, hvor vi får oplevet Hamborgs gigantiske havn fra søsiden. Havnen er den næststørste i verden, og især de mange slusesystemer er imponerende, hvor man sejler rundt midt inde i byen på brede kanaler, mens man både krydser floddampere og containerskibe på størrelse med hele boligblokke. Undervejs er der koncert midt på dækket med det tyske band Rhonda, som er en rockabilly og retro-soul-kvintet fra Hamborg med masser af vind i sejlene. Det energiske band har netop udgivet sit debutalbum og været på tour i England som support for Paul Weller. Stilen er fuldfed tressersoul blandet med ska, rockabilly og surf. Live swinger, groover og gynger bandet på den mest rå og charmerende måde, mens forsangeren med sine heftige tusser, polka-dress og opsat hår både ligner og lyder som Amy Winehouse. Et perfekt partyband, som man ikke kan stå stille til.
Canadisk doom-soul og irske indie-hymner
Programmet fortsætter med en lækker middag i en af de mere fredelige sidegader til Reeperbahns heftige leben, og så er det ellers tid til at gå om bord i aftnens musikprogram, hvor der bliver lagt godt ud med Cold Specks på spillestedet Knust. Cold Specks fra Canada er et alias for sangerinden Al Spx, som netop har udsendt sit andet album. Musikken kalder hun selv for "doom soul" og er en særegen blanding af gospel, folk, indie og soul, som bliver serveret i nogle smukke og lidt dovne, dryssende sange i langsomt tempo tilsat en rå røst og listige saxofonstrofer. Showet er stærkt, og man lader sig hurtigt fange ind af de stemningsfulde melodier, som kulminerer i en gådehudsfremkaldende fortolkning af Nick Caves "We Know Who U R". Absolut anbefalsesværdig.
Den musikalske kvalitet fortsætter ufortrødent med den unge irske singer-songwriter Andrew Hoizer-Byrne, som sidste år slog igennem med singlen "Take Me To The Church", som blandt andet gik nummer et i Irland. Siden har jungletrommerne buldret om det irske stortalent, der vokalmæssigt minder om både Elton John og Antony. Sangene er melodiske og smukke indie-hymner med et twist af gospel, blues og soul. Live kommer sangene endnu mere til live og bliver leveret følsomt og kraftfuldt foran et intensivt lyttende publikum. Godt opløftet går turen herfter over til Reeperbahns legendariske indieklub Molotow til lokale Astra-øl og alternative hits til ude på de små timer.
Danish Night og sene nattefester
Lørdag er sidste dag på Reeperbahn, og her starter dagen med et besøg i Hamborgs gigantiske bunker Flakturn VI, som ud over diverse spillesteder og klubber også indeholder den alternative online radiostation Byte FM, som har nogenlunde samme profil som P6 Beat i Danmark. Vejrudsigten står stadig på fuld sommer, og efter en solrig middag ved Elben går turen over mod spillestedet Indra, som er en af de klubber, hvor The Beatles spillede i byen i starten af tresserne. Her er festivalen og Music Export Denmark værter for "Danish Night"-arrangementet, hvor man kan opleve fire højaktuelle danske artister. Det er i år sjette gang, at "Danish Night" foregår på Reeperbahn, og der er som altid et godt fremmøde af udenlandske bookere, journalister og branchefolk godt hjulpet på vej af gratis øl og pølser.
De danske optrædende er i år The White Album, Mont Oliver, Blaue Blume og Mads Langer, og alle gør det godt og giver den lige en tand ekstra, end når de spiller i Danmark. Især er der god opbakning omkring Blaue Blume, som allerede har godt hul igennem til det tyske marked og som meget vel kan stå over for et større gennembrud, den gode respons taget i betragtning.
Klokken er nu over midnat, og Reeperbahn syder af druk, lir, fest, lysende sexklubber og kaos med tusindvis af fordrukne og højrøstede turister på opdagelse i den hedonistiske gade. Selv fortsætter turen for mit vedkommende på Prinzenbar, som er endnu et fantastisk Hamborg-venue, der er opbygget som en slags huleformet rum og efter sigende var lokale for Tysklands første biograf. Her er den spanske dj Kid Simius i gang med at sprede solskinsstemning med nogle lækre, dovne og groovy beats, som passer fint til den lune nat udenfor, hvor det stadig er T-shirt-vejr. Natten ender atter på Molotow lige viden siden af Reeperbahn-metrostationen, hvor der altid er garanti for late-night fest og god indie-stemning i to etager. Festen varer ved til seks tiden om morgnen og en stor anbefaling skal lyde både til Reeperbahn Festival og Hamborg by, som både på musik, kultur, gastronomi fest, charme og nattelivsbarometeret sagtens kan måle sig med Berlin.
