Nyhed

Britney bekræfter nyt album

Så skulle der endelig være nyt på vej fra Britney Spears

Britney Spears har i dag postet en nyhed til sine fans på sin officielle hjemmeside, hvor hun bekræfter, at hendes nye album udsendes senere i år.

Den skandaleombruste mor til to og tidligere fru Federline takker i samme post sine fans for at være loyale, men indrømmer sin egen medskyldighed i den negative presseomtale, der har præget verdensstjernen den seneste lange tid:

"Jeg har arbejdet så hårdt på det nye album, og jeg kan ikke vente på, at I alle sammen hører det, og til at skulle på turné igen." "…Jeg arbejder hårdt for at udgive albummet senere i år, men datoen er selvfølgelig ikke afgjort endnu."


"Jeg ved, jeg har været langtfra perfekt, og medierne har haft det sjovt med at overdrive alt, hvad jeg har foretaget mig, men jeg ønsker, at I skal vide, at jeg elsker alle mine fans utrolig meget, og jeg vædsætter alt, hvad I har gjort for mig."

På det seneste har der ellers cirkuleret rygter om, at Britneys pladeselskab Jive Records overvejede at droppe stjernen, da de ikke var tilfredse med de nye indspilninger. Selskabet benægter dog pure, at det er tilfældet. GAFFA følger sagen.


Læs brevet på Britney Spears hjemmeside
ANNONCE