Nyhed

Neil Young løfter sløret for nyt orkestralt album

En af vor tids mest indflydelsesrige musikere er nu ved at være klar med et spritnyt album – hans andet i år

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har allieret sig med et både fornemt og stort band under indspilningerne til sin nye plade, som udkommer i november. På det nye album "Storytone" er Neil Youngs karismatiske stemme nemlig akkompagneret af lyden fra et 92-mands stort orkester. Du kan få en forsmag på dette sammenspil nederst på siden.

For at fejre ovenstående har Neil Young nemlig publiceret to takes fra indspilningerne af sit senest udgivne nummer "Who's Gonna Stand Up". Han har offentliggjort en akustisk og en orkestral version.

Det var engang i marts, at Neil Young for første gang gav indikationer på, at det nye album skulle udarbejdes i samarbejde med et orkester. Her sagde han til Billboard, at han ønskede at realisere samarbejdet, da lyden fra et orkester ifølge Young var "uimodståelig".


Han forklarede det således: "Jeg vil gerne lave et nummer med et stort orkester, live, og i mono optaget med en mikrofon. Jeg vil gerne lave noget, hvor vi optager, hvad der virkelig sker, fra én synsvinkel, hvor orkesteret bevæger tættere på og længere væk, ligesom det blev gjort i fortiden."

Det nye album "Storytone", vil være Youngs 35. album og hans anden udgivelse i år. Det bliver offentliggjort i kølvandet på coveralbummet "A Letter Home", som udkom i april.

Hør både den akustiske og orkestrale udgave af "Who's Gonna Stand Up" herunder: 

ANNONCE