x

Hør Aretha Franklin lave coverversion af Adele

Hør Aretha Franklin lave coverversion af Adele

Aretha Franklin eller "The Queen Of Soul" har offentliggjort en fortolkning af Adeles nummer "Rolling In The Deep". Du kan høre den ikoniske sangerindens version af sangen nederst på siden.

Coverversionen inkorporerer Aretha Franklins eget kæmpe hit "Ain't No Mountain High Enough", og det lyder til at fungere for den nu 72-årige Franklin. Den nye sang vil være en del af et kommende album, som indeholder forskellige coverversioner fra souldronningen. "Aretha Franklin Sings The Great Diva Classics" bliver offentliggjort den 21. oktober og vil indeholde coverversioner af Gladys Knight & The Pips' "Midnight Train To Georgia", Barbra Streisands "People", Donna Summers "Last Dance" og Tina Turners store hit "What's Love Got To Do With It".

Franklin har arbejdet sammen med Outkasts Andre 3000 på projektet i selskab med producerne Babyface og Daryl Simmons. Franklin havde også kun gode ord at sige om Andre 3000, inden samarbejdet blev påbegyndt, ifølge NME: "Jeg er ganske sikker på, at det bliver sjovt at arbejde sammen med Andre 3000, bare ved at se hans videoer og andre ting," sagde hun og tilføjede: "Det bliver sjovt. Og selvfølgelig, de kommer alle sammen med fremragende musik, så det forventer jeg også."

Hør Aretha Franklins coverversion af Adeles "Rolling In The Deep" herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA