Nyhed

Kanye West arbejder på sitcom

Rapperen benægter, at han skulle deltage i et reality show, men indrømmer at han arbejder på en tv-serie

"Jeg ville ikke medvirke i noget så klichéagtigt som et reality show. Hav lidt mere tiltro til mig end det".

Således siger Kanye West til MTV, da de spurgte, om han vil bekræfte rygterne om, at han havde sagt ja til at deltage i et reality show.

Men Kanye kunne dog berette, at han var involveret i et andet tv-projekt. Han arbejder nemlig på et såkaldt pilotafnit til en kommende komedieserie i samarbejde med både Larry Charles (Borat, Seinfeld) og produceren Rick Rubin.


I følge Kanye er idéen at lave en fiktiv historie, der ganske løst er baseret på rapperens liv.

"Måske vil dette give mig mulighed for at spasse ud til Emmy-uddelingen", siger rapperen med reference til sin optræden ved det seneste MTV-show.

Kanye West arbejder lige nu på sit tredje album "Graduation", der endnu ikke har en udgivelsesdato.


ANNONCE