Nyhed

Se rapper forsøge at skide på scenen

Det kan gå vildt til under rapbattles, men truslen om at lægge en lort på scenen er vist aldrig set før

Rap-battles er kendt for, at deltagerne sviner hinanden til gennem hurtigspyttede rim, men i Arizona i USA tager rapperne åbenbart helt og aldeles uappetitlige midler i brug for at vinde publikums gunst.

Under en rap-battle-event i Arizona forsøgte en af deltagerne nemlig at skide på scenen. Det skete, efter at rapperen Daylyt blev buhet ad på scenen, hvorefter han gav publikum et ultimatum: Stop med at buhe, ellers skider jeg på scenen, hvilket gav et noget overraskende og ulækkert resultat.

Rapperen Daylyt har siden forklaret episoden til Hiphop DX: "Jeg vil have folk til at sige: 'jeg hader Daylyt', fordi had når meget længere end kærlighed", siger han og fortsætter sit rationale: "Perfekt eksempel, du har en tjener på en restaurant, der siger: 'hvad vil du have? Vand? Mad? Drikkevarer?' Så vil du tænke, at det er en rigtig flink tjener. Hvis tjeneren derimod kommer hen til bordet og spytter i din mad og spørger, hvad du vil have, så vil du fortælle alle, du kender, at de ikke skal besøge den restaurant. Før du ved det, har du lige promoveret restauranten, uden at du selv ved det."


Om den skidende rapper vender had til succes, er op til blandt andet dig at afgøre, men man kan kun prise sig lykkelig for, at vagterne til eventen nåede at eskortere den truende rapper af scenen, inden alt gik i brunt.  

Se videoen herunder:

 
Laddar

Security pulling @daylyt2k14 off this stage before he could shit. He'll get it someday.


Visa på Instagram

 

ANNONCE