Den italienske filminstruktør Dario Argento har igangsat en crowdfunding for sin næste film med punkrockeren Pop i hovedrollen
Den ikoniske italienske filminstruktør Dario Argento har sat en Indiegogo-kampagne i gang for at indsamle penge til sin næste film, The Sandman. Det er en thriller om en seriemorder, der hedder the Sandmand, og ingen ringere end den 67-årige Iggy Pop er blevet hyret til at spille den uhyggelige morder. Det skriver Pitchfork.
Du kan se et interview med Iggy Pop her forneden samt høre en liveudgave af filmens titelsang, "Way She Moves".
Filmens beskrivelse lyder:
"The Sandman fortæller historien om Nathan, en ung studerende i byen, der kæmper for at glemme sit barndomstraume grundet en seriemorder kaldt "The Sandman". Nathan dræbte The Sandman (Iggy Pop) for adskillige år siden på juleaften, efter at han havde været vidne til sin mors mord ... Indtil han ser en smuk kvinde, som bor i lejligheden over for blive myrdet på en lignende måde af en maskeret morder. Det brutale mord sender Nathan ud på en rejse gennem hans mørke fortid, hans drømme ... Og The Sandmans begravede hemmeligheder. Julen er på vej, og det er The Sandman også."
(Artiklen fortsætter under billedet)
I pressemeddelelsen siger en overvældet Argento: "At arbejde med Iggy Pop er fantastisk! En så interessant og intens personlighed! Jeg ville ikke nøjes med blot at sige 'skuespiller', det dækker ikke. Jeg ville i stedet sige 'en unik tilstedeværelse'!".
Iggy Pop er ligeledes begejsteret for at arbejde sammen med kultinstruktøren: "Jeg har længe været begejsteret og fascineret af Mr. Argento's fantastiske film, som er mesterværker. Ja, og også fængende mærkelige, smukke, og fyldt med utrættelig uhygge. Hvis jeg kunne spille The Sandman for ham ville det gøre mit liv fuldendt. Jeg håber ikke, at jeg just har skrevet mig eget eftermæle."
Filmens underlægningsmusik vil blive lavet af Claudio Simonette, som har samarbejdet med Argento i flere årtier, mens Scott Weiland (Stone Temple Pilots, Velvet Revolver) står for filmens titelsang, "Way She Moves".
Iggy Pop står tilbage som det sidste medlem af den oprindelige besætning af The Stooges, da det proto-punk-bandets trommeslager, Ron Ashton, døde tidligere i år. De indspillede i 2007 albummet "The Weirdness", som blev det sidste med Ron Asheton på guitar. GAFFAs Lars Löbner Jeppesen fandt det dog som værende en skuffende affære og tildelte albummet to ud af seks stjerner.
Du kan støtte filmprojektet her. Gevinsten ved at støtte er blandt andet en Iggy-actionfigur med autograf samt mulighed for at spille nogen, der bliver myrdet i filmen.
Du kan se Iggy Pop fortælle om filmen her:
Hør Scott Weiland & The Wildabouts spille "Way She Moves" live her.