Nyhed

Frodo udgiver band

Skuespilleren Elijah Wood har startet pladeselskab og udsender The Apples In Stereo

I 2005 dannede skuespilleren Elijah Wood (blandt andet kendt som Frodo i "Ringenes Herre"-filmene) pladeselskabet Simian Records.

Siden har skuespillerens selskab ikke gjort det store væsen af sig, men nu er de klar med deres første udgivelse. Den ære tilføjer amerikanske The Apples In Stereo (billedet), der 7. februar udsender pladen "New Magnetic Wonder".

Bandet blev dannet i 1993 af Robert Schneider, der også var med til at danne Elephant 6-kollektivet, der inkluderer navne som Beulah, Netrual Milk Hotel og Elf Power, og har siden da udsendt fem albums og fire ep'er.


Nu er de så klar med deres sjette album, der samtidig bliver den første på Simian Records. På pladen medvirker blandt andet Bill Doss og Will Cullen Hart fra The Olivia Tremor Control og Jeff Mangum fra Neutral Milk Hotel, der var de tre andre, der var med til at danne Elephant 6-kollektivet.

ANNONCE