x

Reportage: Sydkorea er meget mere end Gangnam Style

Reportage: Sydkorea er meget mere end Gangnam Style

Det er lørdag eftermiddag på Seouls hippe indiefestival, Zandari Festa, hvor omkring 300 artister, bands og dj's hovedsageligt fra Korea giver koncerter på tyve forskellige venues i festkvarteret Hongdae over tre dage. Vejret er lunt med høj sol og skyfri himmel, og første koncert er med amerikaneren Max Reynolds (billedet), som spiller uforfalsket og uskolet punk-rock i stil med Rancid og Ramones, mens han selv med sin splejsede krop og mange tusser har stor lighed med brødrene i danske PowerSolo. Koncerten foregår på en udendørs tagterrasse med god udsigt over den sydkoreanske hovedstad, og de kolde, lokale Cass øl ryger ned i en lind strøm.  

Herefter er det tid til sydkoreansk post-metalrock med APOLLO 18 i et kulsort, tætpakket kælderlokale. Som jeg allerede opdagede om fredagen, er der ingen restriktioner på lydniveauet herovre. Tværtimod bliver der skruet op på max volumen, så både Mogwai og My Bloody Valentines lydfolk godt kan gå hjem og lægge sig. Det er sjovt i starten, men ender med at blive så infernalsk, at jeg bliver nødt til at gå ud og hvile ørene en stund. 

Aftnens første rigtig fede oplevelse er med bandet Southcarnival, der kommer fra øen Jeju helt nede sydpå. Bandet spiller en fuldfed og ekstremt dansabel og partyagtig form for ska, pop, swing, latin, tango og rockabilly. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at finde den her slags musik i Sydkorea, men det ni mand store band er virkelig gode og kommer i den grad ud over scenekanten. Det er super cool, tight, groovy, swingende, hipt og tæskelækkert. Forsangeren er top-charmerende og får alle på dansegulvet, mens blæsersektionen er nogle cool cats med fede moves og breaks. Showet slutter af med, at både band og publikum danser sammen på gulvet og man går derfra med følelsen af at have set det ultimative partyband. Mere af det!

 

Gigantisk mosh-pit og koreansk barbeque

Klokken 22 er de lokale favoritter Galaxy Express klar til at blæse folk omkuld på festivalens største spillested V-Hall. Det er en rå rock trio som spiller garagerock, psychedlica og punk, som da far var ung. Koncerten er fed og udadvent med mange gode sange gemt inde i alt støjen, lidt i stil med Black Rebel Motorcycle Club. Det er dog ikke bandet, der stjæler showet, men derimod det fuldstændig vandvittige ekstatiske publikum, der går så meget amok, at jeg aldrig har set noget lignende! Det er en gigantisk mosh-pit på hele gulvet, og der er kædedans og stagediving og skrig, skrål, hop og gang i den, så man ender med bare at stå og grine og kigge på publikum i stedet for at se på bandet. Det koreanske publikum er virkelig noget særligt, og det er næsten værd at tage hertil bare for at opleve den begejstring, som de har for musikken. 

Herefter fortsætter løjerne med koreansk barbeque flere steder. Det er sådan i Seoul, at man sjældent går ud bare for at drikke. Der kommer altid en hel masse mad med, så man ender med at sidde og smovse lækre koreanske retter og drikke rigelige mængder soju, der er koreansk brændevin, til tre tiden om natten. Derefter ud på de kæmpe klubber, der ligger på rad og række, og som har åbent til 7-8 tiden om morgnen.

 

Gasmasker, plastikoperationer og nøgen-spa

Til at komme mig over nattens strabadser blev jeg anbefalet at prøve en ægte koreansk sauna, hvor man kan hoppe i varme spa bade og svede tømmermændene ud. Som sagt som gjort går turen derfor ned til hotellets spa bad med mine badebukser i hånden. Men spa-badet er kønsopdelt af den grund, at alle er splitterravende nøgne i hele spa området, så man skal altså ikke være blufærdig, hvis man prøver de koreanske spabade. 

Badet hjælper dog og giver fornyet energi til at tage en tur ud til Gangnam. Området er i udlandet kun kendt for at være titlen på Psys gigantiske verdenshit "Gangnam Style". Men det er Seouls rigeste kvarter fyldt med designbutikker, mærkevarer, finanssektoren, dyre klubber og så de hundredevis af skønhedsklinikker og operationsstuer, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og blive sprøjtet med botox eller få lavet "vestlige øjne", som er en ultrapopulær operation i Sydkorea.

I metroen på vej tilbage lægger jeg desuden mærke til, at der på alle stationer er opstillet glasbure med gasmasker i tilfælde af, at de "kære- og store ledere" fra Nordkorea skulle kunne finde på at angribe. De to lande er nemlig stadig i krig med hinanden i teknisk forstand, da de kun har indgået våbenhvile. Det er dog bestemt ikke noget man mærker i Seoul, der er en af verdens absolut mest fredelige byer at leve i. 

 

Lækker indiepop og sydende rave

Søndag aften starter musikken med et besøg på den fede og thrashede dive-bar DGBD, hvor den aparte duo Mimi Sisters spiller. De er to søstre, som optræder i guld og glimmer og store solbriller og spiller kitchede og catchy electropop sange med diva-attitude og synkrondans. Mere sjovt end egentlig godt. 

Godt bliver det til gengæld, da indie-favoritterne Goonam spiller senere på aftnen. Kvartetten er et kendt navn herovre og har turneret i både USA og England. Musikken er en meget original og melodisk form for solbeskinnet og og længselsfuld indiepop fuldt med soniske guitarflader og elementer af reggae, jazz, chillwave og ska. Spilleglæden lyser ud af de fire bandmedlemmer, som virkelig elsker deres job, og man keder sig ikke et sekund i bandets selskab, som er fremragende live. Seancen ender med, at den samurai-lignende bassist hopper ned fra scenen, mens forsangeren stagediver ud i det ellevilde publikum, som kvitterer med kædedans og jubelhvin. 

Sidste band er de lige så populære Idiotape, som sørger for en sydende rave afslutning af festivalen. Bandet er en elektronisk tro som bemandet med en trommeslager og to dj's på synths, samples og mixerpult får crowden helt op i det røde felt. Idoldyrkelsen er meget stor i Sydkorea, og publikum elsker et show med drama og patos. Det får de dog ikke så meget af her, men til gengæld får de nogle forrygende beats, seje samples, buldrende bas, stramme riffs og fantasifulde loops, som får forvandlet hele området til et sydende raveparty. Det hele minder lidt om Chemical Brothers, New Order, Spleen United eller Kraftwerk på speed – dog helt uden vokal. Fedt er det, og man tager sig selv i at stå med et kæmpe smil på læberne og bare gå ind i musikken sammen med det jublende publikum.

Selvom det er sent søndag aften fortsætter festen herefter til ud på de små timer med et rooftop party og en fed afslutning på tre virkelig spænende og opdagelsesrige festivaldage i Seoul. Sydkorea er så meget mere end K-pop og Psy, og deres rock- og indie-scene er virkelig værd at gå på opdagelse i. Desuden er Seoul en af verdens klart med cool byer at besøge, hvor man er garanteret god stemning, søde folk, lækker mad og en festkultur som stikker Europas. Hvis man skulle have lyst til at gå på opdagelse i koreansk indiemusik og rock kan jeg især anbefale følgende bands, som er værd at tjekke ud: Dead Buttons, Crying Nut, APOLLO 18, ECE, Goonam, Idiotape, Southcarnival og Galaxy Express.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA