Opfordringen "Eat Me, Drink Me" udsendes til foråret
Den amerikanske shock rocker Marilyn Manson har netop offentliggjort på sit website, at han forventer at kunne udsende sit sjette album i løbet af foråret.
Den nuværende besætning skulle bestå af Tim Skold, Madonna Wayne Gacy og Ginger Fish udover Manson selv, da guitaristen John 5 har forladt bandet siden udsendelsen af deres seneste studiealbum "The Golden Age of Grotesque".
Der foreligger endnu ikke en dato for udgivelsen af pladen, der har fået titlen "Eat Me, Drink Me". Men det skulle dog ligge fast, at udgivelsen vil blive efterfulgt af en verdensturné.