Nyhed

James Blunt til Danmark

Den engelske sanger og sangskriver gæster landet oven på sidste års udgivelse af albummet Moon Landing

I oktober 2011 spillede James Blunt for en fyldt koncertsal i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), og nu er han igen godt på vej mod tidligere succes og giver koncert i AKKC tirsdag d. 11. november, som det eneste sted i Danmark på sin verdensomspændende turné. Albummet "Moon Landing", som har klare referencer til hans tidligere hits som "You're Beautiful" og "Goodbye My Lover", bringer ham på hans fjerde verdensturné.

I oktober 2013 kom singer-songwriteren tilbage med albummet "Moon Landing", efter flere år, hvor vi ikke har hørt fra ham. Albummet "Moon Landing" fik tre stjerner af GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen. I anmeldelsen gav Jan Opstrup Poulsen sangeren følgende ord med på vejen: "Han er i hvert fald tilbage med et skud tiltrængt energi i en række ganske legesyge popsange, der også har genvundet lidt klædelig uskyldighed." 

James Blunt genudgiver i november "Moon Landing" med fem nye sange i en Apollo Edition, som publikum i Aalborg kan glæde sig til at lytte med på, når han og bandet entrerer den store scene i AKKC i astronauttøj.


Billetter til koncerten kan findes her. 

ANNONCE