Nyhed

Så meget tjener Paris Hilton som dj

Hotelarvingen har en helt okay timeløn

Den amerikanske hotelarving og tv-kendis Paris Hilton er på turné som dj. Det er nu blevet offentliggjort, hvor meget hun tjener på jobbene, og det er ganske store tal, der er tale om. Ifølge New York Post tog Hilton cirka 2,7 millioner amerikanske dollar for fire dj-aftener på Ibiza, noget avisen har regnet sig frem til svarer til en timeløn på 370.000 dollar – altså knap 2,2 millioner danske kroner.

Men hey, hvem ville ikke betale 2,4 millioner kroner for en time med dette?


Paris Hilton har også givet den som sangerinde på albummet "Paris" fra 2006, der ikke blev den helt store succes, om end singlen "Stars are Blind" blev et top 10-hit i flere lande. Sidste år vendte hun tilbage med singlen "Good Time" i selskab med Lil Wayne, og den har fået følgeskab af yderligere to singler. Ingen af de tre singler har gjort det store væsen af sig. Paris Hilton arbejder for tiden på sit andet album.

ANNONCE