Nyhed

Dreamgirls nomineret til otte Oscars

Beyoncé fik ingen nomineringer, men sangen "Listen" gjorde

Nomineringerne til dette års Oscar-uddeling blev offentliggjort i dag, og blandt de nominerede finder vi sangen "Listen", som er sunget af Beyoncé.

Sangen findes på soundtracket til filmen "Dreamgirls", hvor Beyoncé spiller Deena Jones, en karakter bygget over Diana Ross og hendes tid i gruppen The Supremes.

Det er sangskriverparret Henry Krieger og Scott Cutler, der har skrevet nummeret med tekst af Anne Preven og derfor modtager de nomineringen. Men som sagt er det Beyoncé, der synger sangen i filmen, hvilket betyder, at hun formodentlig også vil synge den til Oscar-showet.


Fra samme film finder man også sangene "Love You I Do" og "Patience", der også har modtaget Oscar-nomineringer. Derudover er der nomineringer til Eddie Murphy (bedste mandlige birolle) og Jennifer Hudson (bedste kvindelige birolle), men altså ikke til Beyoncé for hendes hovedrolle, og lidt overraskende er filmen heller ikke blevet nomineret til hverken Bedste Film og eller Bedste Instruktør.

Derimod er den nomineret for bedste Art Direction, Costume Design og Sound Mixing, hvilket betyder, at "Dreamgirls" med otte nomineringer er den, der har modtaget flest.

ANNONCE