x

Se Kanye West som Big Seans fodboldtræner

Se Kanye West som Big Seans fodboldtræner

Den amerikanske rapper Big Sean har delt en ny musikvideo til sangen "I Don't Fuck With You". Her har Kanye West fået rollen som fodboldtræner for holdet Lions, der spiller mod Pirates, og som i starten af musikvideoen er bagud 24-14. Det drejer sig om titlen om Highschool National Champigonship. Derfor ser vi en frustreret træner Kanye West og ikke mindst Big Sean som spiller, der ryster på hovedet.

Nummeret "I Don't Fuck With You" er lavet i samarbejde med E-40, som blandt andet er kendt for rapgruppen The Click. I musikvideoen ser vi heppekors-piger og censurerede bare bryster blandt publikum på tribunen. Så lidt er der da overladt til fantasien.

Sangen er et ud af fire numre, som Big Sean frigav i forbindelse med offentliggørelsen af sin kontrakt med det amerikanske underholdningsfirma Roc Nation, stiftet og ejet af Jay-Z.

Gennem videoen virker Lions noget opgivende, mens det røde hold Pirates danser og jubler. Kanye West forsøger dog ihærdigt at muntre sine spillere op på sidelinjen.

Se hvordan kampen ender i musikvideoen nedenfor:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA