Nyhed

Cat Power aflyser dansk koncert

Oven på to gennemførte, men omdiskuterede danske koncerter trækker den særegne sangerinde og sangskriver stikket

Det er med stor ærgrelse, at koncertarrangøren Live Nation må meddele, at ekstrakoncerten med Cat Power i DR Studie 2 i København i aften fredag den 7. november er aflyst på grund af sygdom.
 
Billetter kan refunderes, hvor de er købt til og med 30. januar 2015.

Cat Power gav to danske koncerter på VoxHall i Aarhus 1. november og i DR Studie 2 i København 2. november og havde planlagt en ekstrakoncert i aften. Hun gennemførte de to første koncerter, men de fik en meget blandet modtagelse. GAFFAs anmelder Espen Strunk var forholdsvis tilfreds med koncerten på VoxHall, men en række læsere var mere kritiske. Alle var dog enige om, at koncerten var præget af mange tekniske fejl, pauser og lange enetaler fra Cat Power, der i øvrigt afslørede, at hun er gravid og fire måneder henne. Læs anmeldelsen og den efterfølgende debat her.

ANNONCE