Den islandske musikscene emmer af autenticitet og fællesskab. GAFFA er rejst til dette års Iceland Airwaves for at være en del af det fællesskab.
Hvert år i november valfarter musikentusiaster fra nær og fjern til det kolde nord, og i år er ingen undtagelse. For i disse dage afholdes den voldsomt populære og for længst udsolgte indiefestival Iceland Airwaves i den islandske hovedstad Reykjavik.
Iceland Airwaves så første gang dagens lys tilbage i 1999, dengang festivalen endnu var lille og foregik i en hangar i den lille indenrigslufthavn i Reykjavik. I dag er festivalen efterhånden legendarisk og en af de vigtigste inden for showcase-genren. Festivalen er særligt kendt for sit brede udvalg af islandske kunstnere, men internationale headlinere lokker også folk til lavalandet langt mod nord, og i år gælder det navne som Future Islands og The Knife.
Der er nok at vælge imellem i dette års musikprogram, der tæller mere end 260 officielle koncerter og langt flere af de såkaldte off-venues. Et begreb, der dækker over mindre koncerter rundt om i byens biografer, cafeer, bogbutikker og på hostels. Reykjavik summer i disse dage af liv, nysgerrighed og en helt særlig stemning af fællesskab.
Netop ordet fællesskab er et af de helt centrale, når man skal beskrive den islandske musikscene. Det står klart efter at have set Stephen Bevan og Tom Boddys dokumentarfilm Tónlist (det islandske ord for musik, red.) om islandsk musik, der havde premiere på dette års Iceland Airwaves. Folkene bag filmen tog sidste år på en musikalsk ekspedition rundt på Island i jagten på en dybere forståelse for den islandske psyke. En rejse, der blandt andet tog dem til den lille, nordlige by Laugarbakki med kun 48 indbyggere. Byen, hvor en af Islands nok største musikalske stjerner, den unge Ásgeir, kommer fra. Sammen med andre islandske musikere som Múm, Snorri Helgason og Ólafur Arnalds samt musikjournalister og branchefolk giver Ásgeir et bredere perspektiv på, hvorfor netop den islandske musikscene af så mange opfattes som mystisk, dragende og autentisk.
Efter krisen satte ind på Island i 2008 valgte den daværende regering at satse på, at kunst, herunder særligt musik, kunne være med til at få landet på ret køl igen. Der blev derfor postet mange penge i islandsk musik, og når musikerne rejste ud i verden for at promovere deres musik, promoverede de samtidig deres land. Men for rigtig mange af de islandske musikere, hvoraf mange endnu ikke er et fasttømret navn endnu, når de rejser ud for at turnere, er netop rejsen ud af Island en dyr post, og regeringen oprettede derfor en form for rejsefond. En rejsefond, der i dag er fjernet af den nuværende regering, der sætter mere lid til islandsk landbrug end til islandsk musik.
For mig som debutant på Iceland Airwaves fungerede Tónlist som en rigtig god indgangsvinkel til at forstå festivalen bedre. Til at forstå hvor vigtig en rolle musik spiller i et lille samfund som Island, hvor de fleste børn og unge bliver sendt på musikskole, fordi der ikke er meget andet at lave i fritiden, og hvor samarbejde, overraskelse og fællesskab slår enhver form for konkurrence musikerne imellem.
Læs mere i morgen om det musikalske program, når GAFFA bringer en reportage fra dette års Iceland Airwaves.