Nyhed

I Got You On Tape spiller med 18th Dye

Weekend-turne til Aalborg, Århus og Kbh. i starten af februar

Der er ikke meget ro omkring hyperaktive Jacob Bellens, der i øjeblikket er i vælten med orkestret Murder, men også får tid til at passe sin rolle i sit andet orkester I Got You On Tape.

Er man til I Got You, er der i den kommende tid god mulighed for at fange bandet live, næsten unanset hvor i landet man bor. Bandet giver nemlig tre koncerter den 1.-3. februar.

Men ikke nok med det, så deler I Got You scenen med det den dansk/tyske konstellation 18th Dye, der med udgangspunkt i Berlin, siden starten i 1992, har udgivet fire fine støjrock-plader. Bandet slog op i 1998, men blev gendannet i 2005, og arbejder i øjeblikket på nyt materiale.


Efter gendannelsen spillede 18th Dye bla. til RECession i Århus, hvor de høstede en fin anmeldelse, der kan findes ude til højre på siden.

I lighed med 18th Dye, er I Got You On Tape i gang med arbejdet på et kommende album, der forventes på gaden i løbet af 2007.

18th DYE + I GOT YOU ON TAPE
Tors 1. feb: Studenterhuset, Århus
Fre 2. feb: Studenterhuset, Aalborg
Lør 3. feb: Loppen, København


Køb billetter via Billetlugen
ANNONCE