Nyhed

Spanking New Music Tour

The Fashion, The River Phoenix og Band Ane drager landet rundt via nyt koncept

Et nyt initiativ i dansk musik er under opsejling. Det er MTV og bookingbureauet 3rd Tsunami, der er gået sammen om at søsætte tre af landets mest interessante semietablerede navne.

Initiativet, der er ment som en tilbagevende begivenhed, byder i første ombæring på en stribe triple-koncerter med The Fashion, The River Phoenix og Bad Ane, der i april og maj besøger hele landet og spiller ikke færre end 17 koncerter.

The Fashion har allerede markeret sig med kraftigt med "Letters from the Amulance" som var P3s Uundgåelige i uge 2. Tracket stammer fra The Fashions kommende album, som lander d. 19. februar. Der er store forventninger til gruppen, som siden debuten fra 2003 har knoklet og finpudset 10 fantastiske tracks til opfølgeren.


The River Phoenix har siden deres spæde start været omringet af og næsten skæbneramt af en utilregnelig musikindustri, som både har indebåret major label kontrakt, forsmåede udlandseventyrer samt en status som vindere (i en alder af kun 16 år) af en (efter deres eget udsagn) nærmest parodisk udgave af DM i Rock, der hverken udløste de lovede præmier, penge eller turnéer. Nu letter tågerne dog endelig for det unge orkester, som netop er vendt hjem fra studiet i Sverige og inden længe har debuten klar.

Band Ane er 23-årige Ane Østergaard, et tiltrængt feminint pust på den mandsdominerede electronika-scene. Hun leverer melodiøs og velkomponeret musik spækket med stemninger, og hendes tilgang til musik er ganske anarkistisk. Efter en anmelderrost koncert på Roskilde festival og et år med mere omtale end et ikke - udgivet band kan drømme om, udkom Band Ane den 2. oktober 2006 med sin debutplade ”Anish music”.


Læs meget mere om Spanking New Music
ANNONCE