x

Se satiretegninger om U2 versus A38 og Dylans bob-bob-billedkunst

Se satiretegninger om U2 versus A38 og Dylans bob-bob-billedkunst

Helt tilbage fra 2001 har GAFFA-bladet bragt en månedlig musikalsk satiretegning under navnet Stjernepladsen. Tegningerne blev i 2008 lagt på GAFFA.dk i forbindelse med, at samtlige tidligere GAFFA-blade blev digitaliseret, men af tekniske årsager har det været svært at søge tegningerne frem. Det samme gjaldt de efterfølgende tegninger fra 2008 og frem.

GAFFA har nu forbedret søgemulighederne, og derfor kan du fremover se Stjernepladsen på GAFFA.dk hver måned – og søge efter tidligere Stjernepladser. For at du ikke skal dø af grin, går vi dog langsomt frem og frigiver derfor ét års Stjerneplads-tegninger hver weekend året ud – i omvendt kronologisk rækkefølge. Vi fortsætter i denne uge med 2009. Alle år 2009's tegninger om blandt andet U2's gæsteværtskab hos David Letterman, Roskilde Festivals rabat til finanskriseramte svenskere og Bob Dylans maleriudstilling på Statens Museum for Kunst kan du se via dette link.

Tegningerne er skabt af Søren Behncke, der i dag er en anerkendt billedkunstner. Glæd dig til flere tegninger i de kommende weekender og se allerede offentliggjorte tegninger af Jens Koudahl / Spild Af TidBenedicte Maria og StineStregen via dette link.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA