Nyhed

Se GAFFA-Pris-aktuelle Emil Stabil føre sig frem i ny video

Så er musikvideoen til lytterhittet Er det en fugl? fra Emil Stabil ude

Du har sikkert hørt ordene "Er det en fugl – nej, det' Emil Stabil" i din radio adskillige gange – ja, sangen er næsten kørt på repeat de seneste måneder. Sangen er blevet hørt mere end 388.000 gange på YouTube. Og nu er en dertilhørende musikvideo klar. 

Rapperen Emil Stabil samarbejder med pladeselskabet Lil Label, som består af Lil Producer og rapperen Young Bong. Lil Label er blandt andet bagmændene til hits som "Det Går Ned" og "Ren Straffeattest".

Gennem musikvideoen ser vi en Emil Stabil og andre elementer, som nærmest "spejler" sig i sig selv. Det er derfor dobbelt op på Stabil i videoen. På samme måde ser vi dobbelt med Stabils hvide BMW, piger i pudekamp og når Stabil ryger og fører sig frem i badekåbe med solbriller på. Han rapper om, at han svæver, og det er for sent at falde ned – måske efter han har taget en morfinpille, som han også fremhæver i sin sang.


Desuden optræder Emil Stabil til GAFFA-Prisen 2014, som løber af stablen 4. december på Bremen Teater. Læs mere om showet, deltag i afstemningen og køb billetter via GAFFA.dk/prisen.

Se Emil Stabil i nedenstående video til nummeret "Er det en fugl?":


 

ANNONCE