Nyhed

Kiesza kommer til Danmark for første gang

Den unge canadiske popmusiker indtager en dansk scene i starten af det nye år

Kiesza, med det borgerlige navn Kiesa Rae Ellestad, kommer til Danmark med albummet "Sound of a Woman" i rygsækken og et massivt hit, der gik platin i foråret i hjemlandet Canada og England, nenlig "Hideaway."

Man skal næsten have boet under en sten, for ikke at have stødt på ørehængeren "Hideaway", som lå på førstepladsen på iTunes i 28 lande, inklusive Danmark. I dag har musikvideoen til sangen for længst rundet 150 millioner visninger på YouTube.

Efter succes med singlen udsendte den 25-årige popsangerinde endelig sit debutalbum "Sound of a Woman". Dette skete den 20. oktober, og pladen fik pæne anmeldelser. GAFFAs anmelder Melena Salvado gav debutalbummet fire stjerner, hvortil hun skrev: "Hvad der afholder mig fra topkarakter er, at jeg gerne havde hørt, hun havde givet den endnu mere gas på sin egen lyd og dermed indspark til den renæssance, 90'erne lige nu oplever. Så fire stjerner og pil op!"


Af alle ovenstående grunde er det yderst spændende at se, om canadiske Keisza kan leve op til hypen, når hun står på scenekanten foran et dansk publikum. Amager Bio har fået æren af at lægge scenekant og lokaler til, når den unge popkomet skal overbevise danskerne om sit talent lørdag den 31. januar.

Du kan finde billetter til koncerten her.

Hør Keisza med storhittet "Hideaway":

 

ANNONCE