Nyhed

Se Metallica med blæret udgave af Fuel

Metallegenderne fortsætter deres ugelange besøg på The Late Late Show, og i tirsdags leverede de noget af et show.

Metallica leverede tirsdag en vild udgave af "Fuel", bandets Grammy-nominerede single fra albummet "Reload" fra 1997. Det kan godt være, at Lars Ulrich er på vej op i årene, men han kan stadig smadre et trommesæt til bevidstløshed. Du kan se videoen fra showet nederst på siden.

Metallica vil spille et nummer under showet hver aften i denne uge, og "Fuel"-præstationen tegner godt for, hvad seere og fans har i vente de kommende dage. Craig Ferguson, showets vært, introducerede bandet som "en gruppe børn, der gerne vil prøve lykken i underholdningsbranchen", hvilket nok skal opfattes med en teskefuld ironi.

I mandags leverede bandet en ekstra hård udgave af "Hit The Lights", som var den første sang, det legendariske band nogensinde indspillede. Et råd til alle Metallica-fans vil altså være at følge med i The Late Late Show med Craig Ferguson i denne uge.


I tirsdags blev nedenstående version af nummeret "Fuel" født til udødelighed.

Hør "Hit The Lights" fra samme show, herunder. 

ANNONCE