Nyhed

Hør Hunger Games-stjernes smukke ballade

Jennifer Lawrence får lov at synge i den nye Hunger Games-film, og det gør hun ganske godt

Den amerikanske skuespillerinde Jennifer Lawrence afslører sit sangtalent, når hun i rollen som Katniss Everdeen synger en fin, men sørgelige ballade, "The Hanging Tree". Det skriver amerikanske Rolling Stone Magazine. Hør den her forneden.

"The Hanging Tree" stammer fra den nye film, "The Hunger Games: Mockingjay - Part 1", og den er arrangeret af komponisten James Newton i samarbejde med The Lumineers. Det er Lawrence selv, der står for den vokale præstation, noget, som skuespillerinden frygtede en smule. Ifølge filmens instruktør, Francis Lawrence, havde Lawrence dog intet at frygte, da hun imponerede selv sin sangtræner. Han fortæller: "Hun føler sig sårbar over at skulle synge, og hun vidste, at hun skulle synge hele dagen. Jen var ikke glad for at skulle synge dagen lang, og hun græd lidt om morgenen."

I filmen er "The Hanging Tree" en sang som Katniss har lært af sin far. Nummeret begynder helt nøgent med Lawrences skrøbelige stemme - som egentlig har en vis lighed med Lordes stemme, hvad da også er passende, da den New Zealandske sangerinde står for et soundtrack til filmen - før flotte strygere bryder ind og et stort kor løfter nummeret helt op til tinderne. 


"Ideen til sangen kom fra bogen. [Forfatter] Suzanne Collins skrev teksten, og ideen var, at det var en gammel Appalachian folkesang, som Katniss' far havde lært hende," fortæller Francis Lawrence. "Jeg vidste, at vi havde brug for en sådan melodi. Og The Lumineers havde skrevet en virkelig smuk sang til Catching Fire-soundtracket, og jeg tænkte, at de var oplagte til at tackle udfordringen, hvis de var interesserede. Jeg ringede til dem ... Og næste dag sendte de mig en optagelse af nogen, der fløjtede melodien, og en kvinde, der sang den. Det var perfekt."

Lorde har lavet soundtracket til filmen, men "The Hanging Tree" vil ikke være en del af det album. Det er dog at finde på filmens andet soundtrack, der udkommer den 24. november.

Jennifer Lawrence i Saturday Night Live forklaret, at hun selv synes, at hendes sang lyder som "et dådyr fanget i et pigtrådshegn". Vil du give den unge skuespillerinde ret? Lyt selv her:

ANNONCE