Nyhed

Iggy Azalea optrådte uden MØ til American Music Awards

Den australske rapper og den fremadstormende danske sangerinde skulle have optrådt sammen – sådan blev det ikke.

Iggy Azalea optrådte i nat dansk tid med to sange til sit første Amercian Music Awards, nemlig "Fancy og "Beg For It". På trods af stærke indikationer om, at Azalea og danske MØ skulle optræde sammen til nummeret "Beg For It", var MØ ikke at finde til AMA-showet, som rullede over skærmen i går aftes lokal tid direkte fra Los Angeles.

I stedet for at den danske sanger og sangskriver MØ sang omkvædet, var Azalea i selskab med en gruppe baggrundssangere og dansere under medleyet, og MØs stemme kunne kun høres over højttalerne. MØ's fravær kom, set med danske briller, som noget af en overraskelse, da Azalea i sidste måned annoncerede, at hendes "Beg For It"-partner ville være med på scenen til prisuddelingsshowet.

Ovenstående havde Azalea skrevet på sin Twitter-profil efter et lettere mislykket sceneshow på Saturday Night Live i oktober. Her optrådte Azalea og MØ sammen, men som resultat af at tingene gik lidt skævt, var MØ efterfølgende ude at forklare det med tekniske problemer. Om den halvringe præstation under Saturday Night Live har haft indflydelse på MØ's fravær i går aftes er endnu uvist, men under alle omstændigheder virker det mystisk, at den danske sangerinde ikke var til stede. 


MØ har endnu ikke skrevet noget omkring sit fravær på de sociale medier og har heller ikke besvaret mediernes spørgsmål. Hendes pladeselskab Sony Musics danske repræsentant fortæller til GAFFA, at MØs udtræden af showet blev besluttet for cirka 10 dage siden, men at man ikke ved hvorfor.

Inden Azalea indtog scenen til AMA, var hun blevet overrakt prisen for det bedste rap/hip-hop album. Albummet "The New Classic", hvorpå "Beg For It" er at finde løb med den fine hæder. 

Se Iggy Azalea uden MØ til American Music Awards:

ANNONCE