x

The Cure i studiet igen

 The Cure i studiet igen

De dør tilsyneladende aldrig, de gamle goth-konger fra The Cure. Robert Smith lød ellers, som om han var besluttet på at gå i gang med et soloprojekt, efter albummet "Bloodflowers", der udkom sidste februar.

Og Smith gik faktisk også i studiet i efteråret for at arbejde alene. Der gik sågar rygter om samarbejder 'ud-af-huset' med prominente herrer som Trent Reznor og Bowie-guitarist Reeves Gabrels.

Men det hele endte ligesom alle de andre gange, hvor The Cure er gået i opløsning. Resten af bandet blev inviteret med i studiet, så det der begyndte som et soloprojekt, ender nu muligvis som en Cure-plade. Hvor mange gange kan man råbe Ulven Kommer?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA