Nyhed

Se teaser til Coldplays nye koncertfilm

Det britiske band har netop offentliggjort en film, der viser liveoptagelser fra deres koncerter i verdens storbyer – den indeholder også andet ekstramateriale

"Ghost Stories Live 2014"er en ny koncertfilm og livealbum og kan nu købes hos stort set alle musikforhandlere. Den er tilgængelig som dvd, BluRay og i digitale formater. Du kan se en teaser for den nye film nederst på siden.

Filmen er skabt af den Grammy-nominerede instruktør Paul Dogdale. Filmen er skudt i et amfiteater, der er bygget til anledningen i Sonys studier i Los Angeles. "Ghost Stories Live 2014" er bandets første dvd-udgivelse siden den Grammy-nominerede "Live 2012"-koncertfilm. Filmen visualiserer albummet "Ghost Stories" med en billedside til alle albummets numre.

Udgivelsen indeholder også et eksklusivt "Ghost Stories"-livealbum, hvor lydsiden er optaget til koncerter, som bandet har spillet i London, Sydney, Paris, Köln, New York og Los Angeles.


Filmen fuldendes med otte musikvideoer fra "Ghost Stories"-æraen, hvor man vil kunne se videoer, der aldrig tidligere er blevet vist. Her er der tale om videoer til numrene "All Your Friends" and "Ghost Story".

Du kan se traileren til den nye koncertfilm herunder. 


ANNONCE