Nyhed

Se Suspekt og Scarlet Pleasure fyre den af sammen

To vidt forskellige bands optrådte sammen for nylig på en kold efterårsdag – det kan du opleve nu

Suspekt feat. Scarlet Pleasure? Det lyder som en underlig cocktail. Alligevel lod det sig gøre til Samsung Live på Baliticagade, Aarhus Havn en våd dag i november. Sammen optrådte de med Suspekts nummer "S.U.S.P.E.K.T" fra deres seneste anmelderoste album "V", der udkom i år.

Vokalmæssigt er det dog også Suspekts medlemmer med kunstnernavnene Bai-D og Orgie-E, der tager føringen i denne optræden – ligesom på det oprindelige nummer. Publikum synger med på ordene: "Sid ned, slap af, vågn op, stress", som gentages igen og igen af Suspekts Orgie-E aka. Emil Simonsen.

Musiktrioen Scarlet Pleasure er flyttet bagud på scenen, men rocker stadig med på beatet og tilfører musikalske elementer sangen igennem. Frontmand Emil Groll har fundet en guitar frem og synger samtidig med som kor, mens de to øvrige medlemmer har indtaget trommer og bas, som også er deres vante positioner.


GAFFAs anmelder Rasmus Espersen var med på pletten til koncerten, og han var temmelig imponeret. Begge bands optrådte dog også hver for sig. Men om deres optræden sammen udtaler Rasmus Espersen:

"Orgi-E går på scenen, ligeledes nonchalant slyngende sit rødvinsglas, mens Rune Rask indtager dj-pulten. Det skal vise sig, at der er masser af højere niveauer at nå for stemningen i lokalet. Mens Scarlet Pleasure led lidt af et begrænset bagkatalog, der trods den høje rate ikke kun består af hits, har Suspekt med fem plader i bagkataloget mulighed for at strikke en hitparade af de helt store sammen. Så da "Proletar" og "S.U.S.P.E.K.T." spilles, eksploderer det hele i fællessang og arme i vejret."

Han gav i øvrigt fem stjerner for oplevelsen på Aarhus havn. Du kan læse hele anmeldelsen her. 


Bedøm hvad du synes om Suspekt og Scarlet Pleasure sammen ved at se nedenstående video: 

 

 

ANNONCE