Nyhed

Video: Se Go Go Berlin cruise derudad i LA

Rockgruppen er ude med ny musikvideo, der er indspillet i Los Angeles

Den danske gruppe Go Go Berlin har været en tur i Los Angeles og optaget deres nye video til den seneste single "Hope for the Hopeless" fra gruppens debutalbum "New Gold" fra 2013.

I videoen cruiser to af medlemmerne gennem Los Angeles' gader og stræder med, hvad man kunne citere Nik & Jays ord for: "Vind i håret, rockstar, briller på".

På nuværende tidspunkt resterer der en lille håndfuld koncerter for i år for bandet. Det er både syd for grænsen og tre styk i Danmark, hvoraf der meldes udsolgt i Vega fredag aften den 28. november.


Ovenpå 120 koncerter kan publikum se frem til et sammenspillet band, der er klar til at slutte året af med et brag, inden livestikket trækkes for en stund, og bandet fokuserer på nye sange til deres kommende album.

I løbet af dette år har Go Go Berlin været vidt omkring i verden. De har været i det meste af Danmark, store og små byer i Tyskland, Holland, Frankrig, Østrig, Schweiz, Belgien, Indien, Kina og Spanien, og showcases har bragt dem til både New York og Los Angeles.

Du kan se de resterende datoer for deres koncerter i 2014 her:


Live datoer i Danmark:

  • 27.11 Posten, Odense

  • 28.11 Vega, København – udsolgt
  • 29.11 VoxHall, Aarhus – kun få billetter

Livedatoer i udlandet:

  • 03.12 Lux, Hannover, Tyskland

  • 04.12 Kleine Freiheit, Onsabrück, Tyskland

  • 05.12 Schon Schön, Mainz, Tyskland

  • 06.12 Dynamo, Eindhoven, Holland

Drøm dig tilbage til sommer og varme og se videoen til "Hope for the Hopeless" her:

 

ANNONCE